I 7 generationer har familien Bodenhoff været håndværksbagere, og hver morgen stået op for at bage brød af god kvalitet, og med gode råvarer til danskerne.
I 1963 slog Hanne og Steen Bodenhoff dørene op til det første Bodenhoff bageri på Gammel Køge landevej, hvor de blå poser fylde gadebilledet med lækkert, friskbagt bagværk.
I 1983 blev deres søn Christian Bodenhoff uddannet bager og har siden da, ført bageriet og håndværket videre, sammen med sin søster Charlotte Bodenhoff, hvor de sammen har åbnet 10 butikker i Storkøbenhavn. Efter 60 år er kærligheden for kvalitet fortsat den samme og vi bager i dag, fortsat med de bedste råvarer og sammen med landets bedste bagere, hver dag,
Billeder fra dengang man holdt rygepauser i bageriet og en meget ung Christian Bodenhoff med sin far.
Kærligheden til det gode bagværk kommer også gennem de udsøgte råvarer. Hos Bodenhoff bager vi kun med de bedste ingredienser og bestræber os på, at bruge så mange lokale råvarer som muligt. Opskrifterne er originale og mange de samme som fra 1963.
Bodenhoff bageri drives i dag af Christian, Charlotte og Amanda Bodenhoff og ikke mindst af de over 280 ansatte, som hver dag sørger for at den kompromisløse kvalitet fra 1963 fylde de nu 10 butikker i Storkøbenhavn. Vi er stolte over ikke kun at være et godt håndværksbageri, men også en god arbejdsplads for alle vores medarbejdere. Vi sætter en stor ære i at repræsentere alle befolkningsgrupper, uanset køn, seksualitet, religiøs overbevisning, politisk overbevisning, alder eller etnisk oprindelse.