Forårskager

Er du også vild med det liv og de farver, som foråret bringer? Det kan vi sagtens følge, og hvilken bedre måde end at fejre forårets komme med friske, lette og farverige kager og andre søde sager. Efter vinterens tunge, krydrede bagværk kan vi med glæde invitere forårets friske ingredienser ind i hjemmet. 

Læs med i vores artikel, hvor vi går i dybden med sæsonens karakteristiske smage, og hvordan du kan kombinere det søde med det friske for at skabe kager, der virkelig emmer af forår.

Se udvalget

Forårskager bruger friske frugter til bordet

Som med alle andre sæsonkager handler det med forårskager om at trække på sæsonens bedste råvarer. Mange forbinder foråret med friske smage fra frugter og bær, som ofte kombineres med en silkeblød vaniljecreme for at balancere det syrlige med det søde. Tag citroner som et eksempel. Citronsaft og -skal er især populære ingredienser til at give kagerne et syrligt tvist, der både forfrisker og forvandler smagsoplevelsen. Jordbær er også en af de frugter, der for mange er forbundet med sent forår og tidlig sommer, og som kan fås i butikkerne tidligere og tidligere på sæsonen. De saftige, søde bær er ikke kun lækre at spise for sig selv, men passer også ind i både cremer og som pynt på forårskager. En klassisk forårskage kan fx være en luftig citronkage med vaniljecreme og friske jordbærbær på toppen.

Generelt er bær bare godt ovenpå en kage, og en god kombination af bær ses i hindbær og blåbær. Hindbærens lette syrlighed og blåbærens saftige sødme er skønne at kombinere med enten en luftig lagkage eller i en fyldig cheesecake. Her kan bærene bruges på utallige måder – som pynt, fyld, eller endda som en puré i cremen. Og hvis du også tilføjer et element af hvid chokolade til kagen, kan du ikke gå galt i byen. Hvid chokolade har en rund og sød smag, der supplerer bærernes syrlighed. Smelt det og brug det som en glasur, der løber ned over kagens sider, eller hak det fint og drys over kagen for at tilføje lidt knasende tekstur. 

Rabarber er stjerneingrediensen i forårskagen

Vi kommer ikke udenom en meget populær ingrediens, når vi taler om danske forårskager – nemlig rabarber. Denne syrlige stængel – som ofte fås fra april måned – har en helt særlig plads i mange danske køkkener. Frugt-forårsbebuderen har en intens, frisk smag og en smuk rød farve, som gør den alletiders i en kage. Lav en rabarberkompot, rabarbercreme eller eksperimenter med bagte rabarberstykker – alle er gode muligheder for at tilføre din forårskage lidt syrlig friskhed. Hvis du vil give din kage med rabarber et ekstra element af forår, kan du overveje at tilføje friske blomster som pynt. Spiselige blomster som stedmoderblomster, violer eller morgenfruer gør kagen farverig og kan også fungere som en hilsen til naturens forvandling fra vinter til forår. 

Skal du købe eller bage selv?

Måske har du lyst til selv at gå i køkkenet og prøve kræfter med sæsonens friske råvarer? Så anbefaler vi, at du tager et kig i vores opskriftsunivers, som bugner af inspiration til lækkert bagværk til foråret. Hvis du hellere vil lade os om bagningen, så kan du roligt stole på Bodenhoffs til at levere forårslækkerier i topkvalitet. Giv os et besøg i dit nærmeste bageri i København – vi har et bredt udvalg af alt fra sprøde morgenboller og saftige rugbrød til delikate wienerbrød og smagfulde kager, der er skabt til at nydes på de lyse forårsdage. Det gælder også et spændende udvalg af gluten- og laktosefrie brød og kager. 

Tjek vores Click & Collect-service, hvor du kan finde sæsonens forårskager, klar til at forsøde din dag. Bestil dine favoritter online, og vælg levering direkte til din adresse. Uanset om du er hjemme, på kontoret eller ude, sørger vi for, at du får dit bagværk præcis, når du ønsker det.

cross