Bryllupskager

For os i Bodenhoff er det en stor ære at være en del af jeres store dag. Vi elsker at være en del af bryllupsplanlægningen og sørger naturligvis for at tage jer med gennem hele processen, fra smagssammensætningen til det ønskede look, frem mod leveringen af bryllupskagen.

Hver bryllupskage hos os er unik, og vi kan tilpasse alt fra smag og fyld til dekoration og serveringsform, så den passer præcis til jeres ønsker og behov. Uanset om I drømmer om en klassisk flerlagskage, en moderne og minimalistisk kage eller en bryllupskage uden gluten eller laktose, står vi klar til at hjælpe.

Hos Bodenhoff Bageri er det nemt at bestille en bryllupskage helt efter unikke ønsker og krav. På vores bagerier i København fremtryller vi en lækker specialbryllupskage til jer og jeres gæster.

Udfyld formularen herunder.

Vi glæder os til at høre jeres ønsker!

Udfyld formularen

Vi glæder os til at høre jeres ønsker til den store dag. Det er kun fantasien der sætter grænser. Når formularen er udfyldt henvender vi os personligt til jer enten på telefon eller over mail. 
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Hvornår skal kagen afhentes eller leveres?
Klik eller træk en fil til dette område for at uploade.

Dit livs bryllupskage

Hos Bodenhoff sætter vi en stor ære i at lave kagen til jeres store dag. Vi er meget opmærksomme på, at denne dag er noget, I har drømt om hele livet. Derfor er der også mange drømme og forventninger om både smag og udseende til jeres flotte bryllupskage. I vil derfor også være en del af tilblivelsen af kagen helt fra start til slut sammen med vores dygtige konditorer, så vi er sikre på, at I får den kage, I drømmer om.

Hos Bodenhoff Bageri er vi opmærksomme på, at ikke to bryllupskager er ens, og at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilken kage der skal pryde jeres store dag.

Vi leverer og opsætter selvfølgelig alle bryllupskager på jeres ønskede lokation i København.

Bryllupskager til livets største fester

Der findes næsten ingen større fest end et bryllup – og et bryllup skal være fuldstændig perfekt fra slørets krans og ned til den afklippede sok. Det gælder også pynt, borddækning, mad, kjole og selvfølgelig også bryllupskagen.

Derfor er det vigtigt, at jeres bryllupskage bliver, lige præcis som I ønsker det. Hos Bodenhoff kan vi stolt tilbyde jer smukke bryllupskager, hvor smagskombinationer og udseende er udformet i samarbejde mellem vores konditor og jer. Dermed får I en skøn kage, som I og jeres gæster sent vil glemme.

Vidunderlige smagskombinationer

Hos Bodenhoff går vi op i gode, lokale råvarer og ingredienser – og det kan mærkes og smages i alt vores bagværk og alle kager, og selvfølgelig også vores bryllupskager.

Vores dygtige og erfarne konditorer er dybt fascineret af at skabe de lækreste smagskombinationer, og de tager selvfølgelig brudeparret med igennem hele processen med at skabe den perfekte, specialtilpassede bryllupskage. I er med fra start til slut.

Når I booker en prøvesmagning, tager en af vores konditorer kontakt til jer personligt, så I kan fortælle jeres præferencer til smage og udseende. Til selve smagningen får I mulighed for at afprøve forskellige smagskombinationer, og her kan I yderligere fortælle, hvad I har af ønsker og behov til jeres bryllupskage. Det er lige så vigtigt for os som for jer, at jeres bryllupskage bliver helt perfekt og unik.

Personliggør jeres bryllupskage

Hos Bodenhoff handler en bryllupskage ikke kun om smag, men også om at skabe en kage, der afspejler jeres kærlighedshistorie. Vi kan skabe alt fra elegante, klassiske kager til sjove og kreative designs, der gør jeres fest endnu mere mindeværdig.

Drømmer I om en romantisk kage med håndlavede sukkerblomster, der matcher brudebuketten? Eller måske en mere enkel bryllupskage pyntet med friske bær og en mørk chokoladeganache?

Hvis I ønsker et ekstra personligt touch, kan vi også tilføje monogrammer, udskårne initialer eller et særligt citat, der betyder noget for jer. Kagen kan være klassisk hvid med elegante gulddetaljer, eller måske en pangfarvet bryllupskage, der skiller sig ud og afspejler jeres personlighed. Vi elsker at tage imod kreative ideer og gøre dem til virkelighed.

Bryllupskagepris – hvad koster drømmebryllupskagen?

Det er altid svært at give en præcis pris på en bryllupskage, da det kommer meget an på, hvilken slags bryllupskage I leder efter samt størrelse, smagskombinationer, ingredienser osv.

I er altid velkommen til at kontakte os for en samtale om jeres ønsker til bryllupskagen – så kan vi også bedre give jer en eksakt pris på jeres bryllupskage. Og forhåbentlig også til en pris, som ikke giver anledning til at spare på velkomstdrinken.

Bryllupskagen til jer, der skal giftes i København

Bodenhoffs Bageri er fordelt ud over 11 butikker i hovedstaden, så er I på udkig efter jeres bryllupskage i Københavnsområdet, er der mange muligheder for at komme i kontakt med en dygtig konditor fra et af vores københavnske bagerier.

Siden 1963 har vi været stolte leverandører af bryllupskager til hele København, og vi gør en dyd ud af alle de kager, vi laver til vores kunder. Det gælder, uanset om der bestilles en klassisk bryllupskage, en bryllupslagkage, en minibryllupskage, en stor og detaljeret bryllupskage eller en specialtilpasset bryllupskage, der er et kunstværk i sig selv.

Vi kan tilpasse jeres bryllupskage efter jeres ønsker og krav, og vi tager højde for, om kagen skal være til 10-20 personer, eller om der skal være nok kage til over 50 personer. Skal jeres bryllupskage have en særlig form, farve eller dekoration? Vi elsker at bringe jeres idéer til live og sikre, at jeres kage bliver præcis, som I har drømt om.

Uanset om I bestiller en lille, mellemstor eller stor bryllupskage hos Bodenhoff Bageri i København, gør vi vores bedste for, at det er til en overkommelig pris på bryllupskagen.

Levering af bryllupskage direkte til bryllupsfesten

Når I bestiller jeres bryllupskage i en af vores lokale bagerbutikker i København, sørger vi selvfølgelig altid for at levere den på adressen, hvor jeres bryllup skal holdes. Vi står desuden også for opsætningen af bryllupskagen, så I kan nyde jeres dag i fulde drag uden bekymringer.

Hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp, er I altid velkommen til at besøge et af vores bagerier eller kontakte os, hvor vi sidder klar til at hjælpe jer med bryllupskagen.

cross