- Begynd med at tage smørret ud af køleskabet, så det er blødt til når du skal lave din creme.
- Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Pisk herefter sukker, brun farin og æg sammen i en skål i ca. 5 minutter (du kan bruge en elpisker eller røremaskine til dette). Det skal være lyst og luftigt, når du er færdig med det.
- Bland nu salt, bagepulver, kanel og hvedemel sammen i en ny skål og rør det i dejen. Herefter tilsætter du olien og de revne gulerødder til dejen.
- Fordel den færdige dej i en springform på 24 cm, som enten skal have et stykke bagepapir i bunden, eller være smurt med smør.
- Bag dejen i en ovn ved 175 grader i ca. 50 minutter. Når den er færdig, lader du kagen køle helt af.
- Nu laver du cremen, hvor du pisker flødeost, blødt smør og flormelis sammen i en skål. Cremen skal være helt uden klumper, før den er færdig. (brug evt. en elpisker). Herefter fordeler du cremen på den afkølede kage.
- Til sidst hakker du mandlerne groft og fordeler dem på kagen som topping.